Driller gearskiftet efter vinteren ? bukket inderstrømpe

Der vil komme en række indlæg om problemer med gearskiftere, – hvordan det føles og hvad det kan skyldes.

Dette er en ‘strømpe’ til indvendig kabelføring, – dvs. der ligger sådan en lækker blød silikone fætter inden i rammen og sørger for at beskytte wiren og at den glider frit (i nogen cykler.. og det kan også være plastik… og hårdt)

Men over tid.. er den hverken blød eller lækker og denne her har ligesom ‘trykket’ et knæk på sig selv inde i rammen, – så kablet blev ‘pinchet’ på dette sted. Det ligner næsten en knude øverst på den.

Det man mærkede var at bagskifteren egentligt skiftede fint, – den kom helt på det store tandhjul, skiftede præcist ned hver gang man bad om det, – men til sidst var som om at den ikke altid ville ned på det mindste tandhjul på kassetten.

Dvs. der var ikke noget der indikerede problemer med geardrop (den skiftede ‘ens’ ned over rækken), – der var ikke noget der indikerede problemer med grebet ,- når man trak i kablet føltes det rigtigt, – men der var bare for meget modstand til at den kom ned på nederste tandhjul.

Som altid – hvis der er noget der er mærkeligt så start med at skifte inderkablet. Det er nemt, billigt og hurtigt. Det er ikke sikkert det afhjælper problemet men så ved du det ikke er det. I dette tilfælde var det tydeligt at noget ‘strammede’ om kablede da det var klippet og skulle hives ud og det var forbasket svært at få det baglæns igen – så der var noget at lede efter.

Efter kabelskift virker den perfekt igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait