Bliver hjul slidte ?

JA! – det gør de faktisk, så lad mig lige skitsere hvad der kan ske.

  • Du kan køre i et hul i vejen…. det sker.. og der er ikke meget at gøre ved det. Dine eger kan også knække eller sætte sig efter sådan et møde. Eger og hjulopretning kan dog fikses af din favorit cykelsmed, men buler i fælgen som denne får du nok ikke fikset.
  • Dit kassettehylster bliver slidt over tid, kørte km og vejret spiller ind, og de er svære at rengøre i bund og give nyt fedt. Et nyt koster 3-400 kr. hos din cykelsmed, så det kan fikses. Kassettehylstret er det der laver den ‘tikkende’ lyd når du kører i frihjul… hvis lydene ændrer sig, hvis den ikke altid går i ‘indhak’ når du vil træde frem, eller… ligesom gerne vil dreje kæden ‘fremad’ som om den ikke ‘glider’ så godt i friløb, – ja så er det tid. Holder ‘nogle år’ så det er ikke så tit.
  • Hvis du har løse kuglelejer som dette, så kan det godt betale sig at mærke hvor ‘godt’ hjulet løber rundt en gang imellem. Tag hjulet af, og hold på akslen med hænderne og spind hjulet rundt. Du kan nemlig mærke om den ikke løber ‘smooth’ men måske bider sig lidt fast en gang imellem eller kører ujævnt, ligesom du kan vrikke hjulet fra side til side når det sidder på cyklen for at mærke om der er lidt slør. Jeg åbner lejerne, checker, renser og giver nyt fedt mindst en gang om året. Hvis du har lukkede lejer, kan cykelsmeden skifte lejerne (checket er det samme)
  • Hvis dine lejer har været for løse (slør) og de har kørt med det et stykke tid.. så gnaver kuglerne ind i ‘banerne’ og så kan ‘konusmøtrikken’ se sådan her ud. (den skal være spejlblank og glat) Det er faktisk virkeligt svært at finde sådan en som en reservedel og cykelsmeden vil formodentligt sælge dig et nyt hjul hvis den ser sådan ud. Den her kører ikke jævnt, – kommer aldrig til det og ‘rumler’.
  • Over tid.. vil trykket fra dæk og slange, – vægten fra rytteren, bump i vejen osv.. alt sammen være med til at fælgen gør det her.. den buer simpelthen – og nej – det er ikke bare fordi du er for tung 🙂
    Jeg var ikke klar over dette før min cykelsmed nægtede at servicere lejer på et hjul der så sådan ud.
    Bremseklodserne vil blive slidt så de følger kurven, så hvad er problemet ? tænkte jeg.
    Problemet er at det indikerer at fælgen er stresset og det er faktisk kun et spørgsmål om tid før man risikerer at den flækker…. så det her.. er bestemt en indikator for at du skal ønske dig nye hjul. Jeg har aldrig hørt om at nogen får sat nye fælge på eksisterende hjullejer – det kan simpelthen ikke betale sig med mindre du har noget virkeligt nørdgrej (eller kan gøre det selv.)
  • Closeup af konusmøtrikken fra før… Der er vist ikke noget at sige til at den ikke kører så godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait